Hvem er jeg


Hvem er hjertet bag Lærkeredens Univers.

Jeg hedder Betina, og er hjertet bag og ejer af Lærkeredens Univers.
Jeg er midt i 40'erne og er endelig ved at finde den rette hylde i livet.


Jeg er uddannet Moderne Vølve (2022,) privat healer i Magic Con Energi, Usui Reiki healer samt supervisor i Kærlighedssår/handlemønstre (2021).

Men hvornår startede det spirituelle så?

Her skal vi helt tilbage til min tidlige barndom, hvor mine tidligste minder er om at jeg kan heale min mor, tale med afdøde familiemedlemmer og guide andre i hvad de skal gøre i visse situationer (clairvoyance).

Jeg troede det var normalt, indtil jeg med tiden fandt ud af at det ikke var alle der kunne dette.

Ind imellem mødte jeg dygtige clairvoyante personer som ville teste mig i hvad jeg kunne.
Det var mega spændende og vild fascinerende at se hvad jeg faktisk også var i stand til, men også lidt skræmmende. 

Men med årene fandt jeg ud af at jeg havde brug for lidt redskaber til at blive endnu bedre til at heale og beskytte mig selv og selvfølgelig andre også og til at forbedre min clairvoyante evner.

Derfor tog jeg i 2020 på en spirituel Wellnessferie som var første skridt i min spirituelle rejse som bestemt ikke er slut. 

Da jeg elsker at lærer nyt og har en stor interesse i shamanisme, psykologi og fysiologi, vil jeg løbende tage nye kurser, som alle vil komme ind på listen her. :-)


Jeg har diplom på følgende:
* Moderne Vølve uddannelse (v. Britta Vad , 2022)

* Supervisor i Kærlighed Oppefra (v. Mette Holm, 2021)
* Privat Healer Magic Con Energy (v. Svanelykke, 2021)

* Clairvoyance - Afdødekontakt - Husrens (v. Britta Vad, 2022)

* Usui Reiki 1-2-3  (v. Britta Vad, 2022)

* Tarot og Orakelkortlæser (v. Britta Vad, 2023 og 2021)

* Tolkning af Blindtegning (v. Britta Vad 2021)

* Rune-spådom (v. Britta Vad 2021)
* Shamanistisk Grundkursus - Shamanens Vej ( v. B- Joe 2024-25)


Er i gang med følgende:

* OppOwer Basic (v. Mette Holm 2024)


Kommende:

* Shamanistisk kursus - Fortsættelsen af Shamanens Vej ( okt. 2025) 


Hvad er en Vølve. 

Selve ordet Vølve er fra oldtiden og betyder Stavbærer.
Hun er en "spåkone" som udøver Sejd (Rejse til åndeverdenen) og udesidninger (varselstagning).

Egentlig kan man sige at Vølven er Heksens tipoldemor. 
Men reelt så er en Vølve, en Shaman, en medicinmand/kvinde og en  Åndemager det samme.
Ja kært barn har mange navne. 


Det er en person som har evnerne til at kontakte åndeverdenen og sine og dine guider til at hente den fornødne hjælp i en hvilken som helt given situation du skulle have brug for hjælp til.
Det er en person som passer på og respektere og er yderst taknemmelig for Moder Jord og det hun giver os i overflod i form af mad, ly, urter, krystaller og vand m.m.

Jeg er i den overbevisning at der ikke findes en sygdom på jorden som moder Jord ikke har en Urt eller Plante som der kan afhjælpe.
Men vi som mennesker har bare ikke helt knækket koden endnu. 

Alkymi er også en af de ting som hænger sammen med det at være Vølve/ Shaman/ medicinmand.
Forståelsen for hvad urter og planter kan hjælpe dig med, og ikke kun som mad og vand. Men også i form af tinkturer, infusioner, salver, sæber, te, røgelser m.m.